Om os

Caro’s Home startede i 2014, hvor vi (Carolina og Sune) begyndte at lave lagersalg i Grenå på Djursland.

Ideen opstod, da vi følte, at kvalitetsdesign fra danske mærker var alt for dyrt. Vi undrede os også over, at der kun fandtes lagersalg for tøj, og vi fik derfor ideen til at gøre det samme med interiør og brugskunst.

Samtidig øjnede vi en chance for gøre noget godt for miljøet ved at sælge restlagre og overskudsproduktioner til danskerne. Her udvælger vi det bedste fra vores leverandører ud fra den betingelse, at kvaliteten skal være i top og prisen i bund.

I 2015 åbnede vi vores første butik i Grenå og i 2019 kom turen til Ebeltoft. Begge butikker er siden flyttet til større lokaler.

Konceptet for Caro’s Home er skarpe priser for lækker kvalitet, og du sparer minimum 50% på ALT i forhold til de vejledende udsalgspriser.